Lisbeth Baks slægtssider

Hjem Blog Opdateringer  Om siden  Download  Sitemap

       

Aneliste
Anetavle
Steder
Efterlysninger
 

 
Tilbage til: > Fortællinger    

Et maleri af Klinting skole

Jeg synes, det er spændende, når man kan kombinere forskelligt materiale, der vedrører den samme begivenhed. Denne måneds historie vedrører mine bedsteforældres afskedsgave, da min bedstefar afsluttede sin lærergerning ved Klinting skole. Ved denne lejlighed fik beboerne i skoledistriktet malet et billede af skolen som afskedsgave.
 

 

 

 

Maleri af Klinting skole 1956. Billedet er i dag i min bror Martins eje.

Billedet blev malet af den lokale maler Chresten Lyngbo. Han var født ved Oksbøl i 1871 og døde i Henne i 1968. Han var uddannet på Kunstakademiet i København men flyttede tilbage til Vestjylland efter nogle år som portrætmaler i København. Hans malerier var naturalistiske, og motiverne var mennesker, dyr og natur i det vestjyske.

I 1918 blev han gift med en enke, og de bosatte sig i Henneby. Her opkøbte han efterhånden en del hede, hvor han bl.a. oprettede en nudistlejr. Heden er i dag kendt som Lyngbos hede. Den blev i 1965 købt af staten, og er i dag fredet og med i et projekt vedrørende naturgenopretning.

Læs mere om Lyngbo i Weilbachs kunstnerleksikon.

Da Lyngbo var i gang med maleriet, blev dette billede taget af ham:

På billedet til venstre ses Lyngbo igang med maleriet af Klinting skole.

Til højre ses mine bedsteforældres takkeannonce i avisen.

 
 

Denne side er udarbejdet af Lisbeth Bak. Alle rettigheder forbeholdes. Siden er sidst rettet 20/4 2007