Lisbeth Baks slægtssider

Hjem Blog Opdateringer Kontakt Om siden  Download  Sitemap 

       

Aneliste
Anetavle
Steder
Efterlysninger

 
 


 

 
Tilbage til: > Aneliste  > Anetavle 2

Mikkel Pedersen Westergaard32 og Karen Simonsdatter33


Mikkel Pedersen Westergaard32 blev født 1771 på Asbjerg, Sinding sogn som søn af Peder Pedersen Westergaard64 og Kirstine Mikkelsdatter65. Mikkel blev gift 1. gang 2. oktober 1801 med Birthe Christensdatter.

Han blev viet 2. gang 1811 til Karen Simonsdatter33, datter af Simon Christensen Dalgaard66 og Anna Truelsdatter67. Hun blev født 7. december 1783 i Nøvling sogn.

Mikkel døde 19. januar 1847 på Bakgården, Sinding sogn og blev begravet 24. januar i Sinding kirke. Karen døde 4. september 1843 på Bakgården, Sinding sogn og blev ligeledes begravet i Sinding kirke den 9. september 1843.
 

Mikkel og Birthes børn: Christen Mikkelsen Født 1794 i Sinding sogn
  Maren Pedersen Bak Født 1808 på Bakgården, Sinding sogn
Mikkel og Karens børn: Peder Mikkelsen Født 1812 på Bakgården, Sinding sogn
  Simon Mikkelsen

Født 1815 på Bakgården, Sinding sogn

  Peder Christian Mikkelsen Bak16 Født 13. maj 1821 på Bakgården, Sinding sogn
  Birthe Marie Mikkelsen Født 15. januar 1827 på Bakgården, Sinding sogn

Mikkel var født i 1771 på Vester Asbjerg (også kaldet Store Asbjerg). Hans mor døde, da han var 4 år, og faderen giftede sig herefter med moderens søster Maren.

I 1794 fik Mikkel en uægte søn med Christen med Birthe Christensdatter. Birthe og sønnen boede ved folketællingen 1801 hos en husmand (hendes bror?) i Nyby ved Sindinggård.

Mikkel´s far døde på Asbjerg i januar 1801.

I oktober 1801 giftede han sig med Birthe, og de fik datteren Kirsten i 1808.

Mikkel og Birthe flyttede efter vielsen til Bakhuse. Som det ses af navnet, var der flere huse - ved folketællingen i 1801 er Bakhuse beboet af to familier. Hvornår Mikkel og Birthe flyttede dertil er uvist - men det er mellem 1801 og 1808. Først ved sønnen Peder Christians fødsel i 1821 er betegnelsen Bakgården anvendt.

Birthe døde i 1811, og herefter giftede han sig med Karen.

Bakgården og Asbjerg ses på dette kort fra 1908.
I Asbjerg lå flere gårde.

Karen var født 1783 i Nøvling sogn som datter af skoleholder og degn Simon Christensen Dalgaard. Se denne beskrivelse af Nøvling skoles historie.

Mikkel og Karen fik mellem 1812 og 1827 4 børn. I 1827, da de fik datteren Birthe, var Mikkel 56 år og Karen 44 år gammel.

Karen døde på Bakgården i 1843 og Mikkel 4 år senere i 1847. De blev begge begravet på Sinding kirkegård.


Illustrationer:

Kortet er et udsnit fra: Danmarks amtskort i 26 blade i størrelse 1:200.000 samt 73 byplaner. København, 1908

Litteratur:

Konrad Understrup: Sinding sogn. Herning, 1917

 
 

Denne side er udarbejdet af Lisbeth Bak. Alle rettigheder forbeholdes. Siden er sidst rettet 5/4 2006