Lisbeth Baks slægtssider

Hjem Blog Opdateringer Kontakt Om siden  Download  Sitemap 

       

Aneliste
Anetavle
Steder
Efterlysninger

 
 


 

 
Tilbage til: > Aneliste > Anetavle 2 > Anetavle 3

Mikkel Pedersen Bak8 og Else Marie Knudsen9


Mikkel Pedersen Bak8 blev født 13. januar 1850 på Bakgården i Sinding sogn som søn af Peder Christian Mikkelsen Bak16 og Karen Jespersdatter Skree17.

Han blev viet til Else Marie Knudsen9, datter af Knud Madsen Merrild18 og Ane Marie Larsdatter19, den 27. november 1874 i Ørre kirke. Hun blev født 23. januar 1853 på Ørrevad i Ørre sogn.

Mikkel døde den 26. marts 1909 på Bakgården og blev begravet i Sinding kirke. Else Marie døde 2. oktober 1927 på Bakgården og blev ligeledes begravet i Sinding.
 

Børn: Ane Marie Mikkelsen Bak Født 9. januar 1876 på Bakgården, Sinding sogn
  Peder Christian Mikkelsen Bak Født 8. marts 1878 på Bakgården, Sinding sogn
  Knud Mikkelsen Bak Født 26. april 1880 på Bakgården, Sinding sogn
  Karsten Mikkelsen Bak Født 1. marts 1883 på Bakgården, Sinding sogn
  Henrik Karl Mikkelsen Bak Født 25. marts 1885 på Bakgården, Sinding sogn
  Kristen Mikkelsen Bak Født omkring 1887 på Bakgården, Sinding sogn
  Martin Jesper Mikkelsen Bak4 Født 7. maj 1891 på Bakgården, Sinding sogn

Mikkel er født og har levet sit liv på Bakgården som gårdmand. Else Marie er født i Ørre sogn på Ørrevad, men stammer på fædrene side fra Merrild-slægten.

Om Mikkel og Else Marie er følgende skrevet i bogen ”Merrild-Slægtens Grene”:

Else Marie Knudsen. Født 22/1 1853 i Ørrevad, død 2/10 1927, g. m. Mikkel Pedersen Bak, født 11/1 1850 i Bakgaarden, Sinding, død 26/3 1909.  Begge døde i Bakgaarden, som Mikkel Bak overtog og drev ganske betydeligt frem, han købte Jord fra Sindinggaard, udvidede og opbyggede Gaarden.

I sin Ungdom rejste han paa Sjælland med “Bindtøj” for at tjene lidt Drifts-kapital og faa Horisonten udvidet.

Lærer Holmgaard i Ørre sagde engang, af det ofte var hans dygtigste Elever, der fik Rejsenykker, men desværre tabte de saa Lysten til det sunde Bonde-arbejde i Hjemmet og blev borte til stort Tab for Egnen.  De fleste var jo ellers nogle stoute Karle og fine i Tøjet.

M. Baks Indsats blev altsaa en Gevinst for Egnen, han slog sig til Ro i Bakgaarden, slængte de fine Klæder og fat. Hans Hustru, der var en god og from Kvinde, stod ham troligt bi; hun hjalp ogsaa med udendørs Arbejde, naar det kneb, som saa mange andre Kvinder paa den Tid, især i Vestjylland.

M. Bak var tidligt paa Færde om Morgenen, gik tidligt i Seng om Vinteren og om Sommeren syntes han, af det var saa rart at komme i Seng “ve Lysawten”.  Han var streng og bestemt, taalte ingen “Mukken” af sine Drenge, som han forstod at holde til Arbejde.  Dog havde han ofte et lunt Blink i Øjet, som Børnene holdt saa meget af, selv om han ikke skæmtede ret meget.

Han havde en Del Tillidshverv, skønt han langt fra eftertragtede disse, og var Medlem af Sogneraadet og Skolekommissionen.  Kommunekasserer og i Bestyrelsen og Kasserer for Nøvling Andelsmejeri m. v. 

Forældrenes Opgave var at give Børnene en god Opdragelse paa kristelig Grund, saa der var noget at bygge videre paa. (Vi har gengivet dette efter Børnenes Fortællinger, især da disse Forhold paa Bakgaarden er meget karakteristiske for mange af vore Hjem i Hammerum Herred, ogsaa i Merrildgaarde og de mange andre Hjem, hvor Arbejdsomhed, Nøjsomhed og Gudsfrygt er den bærende Kraft).

Udover de tillidshverv som er nævnt i bogen var Mikkel også i bestyrelsen for Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, hvor han var Sinding sogns repræsentant fra 1899 til 1909.

Navnetræk fra Sinding sogneråds
forhandlingsprotokol

Mikkel overtog Bakgården i 1874, da han var 24 år og giftede sig samme år. Allerede i 1872 havde hans far testamenteret gården til ham, mod at hans mor Karen Jespersdatter kunne blive på gården på aftægt til sin død.

Mikkel nåede at være gårdmand i 35 år, inden han døde tidligt i en alder af 59 år af tuberkulose, som også ramte flere af hans børn. 

Ved kretaurtællingen i 1909 nogle måneder efter Mikkel’s død stod Bakgården opført således: Matr. 16 m.f., 118 Tdr. Land, 6 Heste, 37 Kreaturer, 4 Vogne, 12 Faar, 16 Svin, 36 Høns. Alt i alt en rigtig pæn gård, som han ifølge Merrild-bogen havde drevet betydeligt frem!

Efter Mikkel’s død bestemte Else Marie sig for at bygge nyt stuehus. De gamle utætte gårde, havde i mange år skabt baggrund for den tuberkulose, der havde sat sit præg på slægten. Gården blev bygget til sønnen Henrik Karl og hans familie og i den ene ende, blev der bygget en aftægtslejlighed til Else Marie.

Bakgården med det nye stuehus, som
blev bygget sommeren 1910

Da Else Marie den 14. december 1910 skødede Bakgården til sin søn Henrik Karl, var der i skødet indføjet nogle bestemmelser om hendes aftægt. Der stod således:

Sælgerinden forbeholder sig ret til, saalænge hun lever, uden Vederlag at bruge og benytte hendes nuværende Lejlighed i Stuehusets vestre Ende, bestaaende af: Indgang sammen med Ejeren, 2 Værelser og Køkken, samt et Kvistværelse. Den udvendige Vedligeholdelse påhviler Ejeren.

Endvidere skal hun have Ret til at færdes overalt i Gaarden, omkring Bygningerne og paa Ejendommens ubesaaede Jorder, - Adgang til Bryggerset og Afbenyttelse af derværende Grubekedel og Brønd, samt Ret til at henlægge Aske og anden Affald paa Gaardens Møddingplads. Endelig skal hun have Plads til fornøden Ildebrændsel i Ejendommens Tørvehus eller ved Boligen.

Else Marie boede på Bakgården i endnu 18 år. Hun strikkede her strømper, som hendes brødre solgte i deres trikotage-forretninger i Vejle og Kolding.

½ år før hun døde, fik hun en hjerneblødning, og hendes barnebarn Anna (min fars kusine) passede hende.


Litteratur:

Lundby, Chr. Merrild: Merrild-Slægtens Grene 1688-1933. Roskilde, 1933

Kilder:

Sinding sogneråds forhandlingsprotokol. der befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv i Herning

 
 

Denne side er udarbejdet af Lisbeth Bak. Alle rettigheder forbeholdes. Siden er sidst rettet 3/6 2006